Livet efter diæt

Jeg vil starte ud med at sige dette opslag er MINE tanker og MINE følelser. Jeg har ingen intension om at nedgøre eller sætte ALLE under et. Så husk det når opslaget bliver læst, MIT personlige opslag, MINE personlige erfaringer og MINE personlig kampe. Ingen er ens nogle kan måske nikke genkendene til det de læser mens andre syndes jeg er langt ude. Fair nok der er plads til alles reaktioner. Der er bare ikke plads til nedgørelse og lignende.

Ha ha optimisme... hmmm jeg trode, jeg ville tro på det. Hvis jeg sagde det højt. Men sandt familie og venner er GULD

Ha ha optimisme… hmmm jeg trode, jeg ville tro på det. Hvis jeg sagde det højt. Men sandt familie og venner er GULD

Jeg skriver dette opslag fordi jeg kan mærke jo mere ærlig jeg er omk. Det hele jo nemmer er det for mig at håndtere. Jeg har brug for at være ærlig, og jeg håber virkelig folk jeg er tæt på læser dette opslag. Uanset hvem jeg møder på min vej. Kommer det samme spørgsmål hvordan har du det og hvad vil du nu efter konkurrencen? Tror ikke det er alle der lige er forberedt på min ærlighed omk. Det hele men jeg har brug for, at dem omk. Mig forstår jeg har det ahelved til og dette opslag giver mig mulighed til at forklare og folk udefra ro til at forstå og forberede sig på det de møder. Jeg vælger også at skrive det, fordi meget af min angst for at tage på. Faktisk ikke handler om mig, men synet fra andre, efter jeg har været så tynd, plugselig tager på. Set tilbage i bakspejlet var jeg gladere og mere tilfreds med mig selv før alt det her. Jeg havde det fint i en nedringet stram kjole, og for det meste følte jeg mig faktisk kvindlig og lækker. Nu skal tøjet helst side så løst som muligt, INTET må stramme. Jo mere det gemmer kroppen væk jo bedre. Jeg er nødtil at fortælle. Andres blikke gør ondt, andres kommentar gør ondt og min tanke om, hvad jeg tror andre forvendter og tænker om mig gør ondt. Derfor dette opslag. Så jeg får muligheden for at fortælle, hvordan jeg faktisk har det. Og folk omk. Mig for muligheden for at tænke sig om, en ekstra gang før de sender mig et blik, eller en kommentar.

 

Dengang sønnike havde en glad mor og oplevelser ikke var styret af kosten og træningen.

Dengang sønnike havde en glad mor og oplevelser ikke var styret af kosten og træningen.


Den ene dag er jeg klar til at gøre det hele igen, den næste er jeg klar til at fortære en hel skål med slik. Det er et stort kaos tiden efter scenen, hvor jeg føler mig tom magtesløs og total forvrænget i hovedet.

8c01cd3d-1d8e-4619-b276-a3f47080d909

Det var virkelig en vild oplevelse og ugen efter havde jeg så meget løst til at hoppe på planen igen og fortsætte til DM. Men fornuften sejrede heldigvis. Min søn er trods alt vigtigst. (Og nået helt andet er, at jeg ikke kvalificerede mig til DM. Hmmm jeg er meget uforstående for hvad dommerne har dømt mig udfra. Jeg får aldrig svaret for gider simpelthen ikke bruge 200 kr på benzin + 2 timers kørsel og yderlig 95 kr. På at få 5 min feedback. Så jeg holder mig til teorien om, de ikke kunne håndtere mine strækmærker og min nervøsitet skinte for meget igennem.)

Bleg, træt og INGEN energi

Bleg, træt og INGEN energi

Tiden efter scenen er faktisk på mange måder være end diæt livet. Jeg valgte at køre på helt egne ben lige efter scenen. Magted simpelthen ikke flere planer og afvejning af mad, havde heler ikke råd til at fortsætte med en coach (Ja biler og bodybuilding, er vejen frem til en tom konto) Og så skyldte jeg også min søn, at han skulle have sin mor tilbage. Han skulle have en mor med energi og en mor der kunne nyde det samme mad som ham. Men det er virkelig hårdt, når man så længe har kæmpet for muskler og lav fedt %. At skulle se det hele bare forsvinde stille og rolig. Det er faktisk ligefør, jeg vil sige. Jeg er mere stolt af mig selv, over at erkende den spiseforstyrelse, jeg har givet mig selv. Nu handler det om 1 ting eller 2 ting. At overvinde min spiseforstyrlse og være en god mor for min søn. Thats it….

Prøve make-up og forsøget på at smile.

Prøve make-up og forsøget på at smile.

 

 

 

 

 

 

Jeg skrev dagbog gennem min diæt, grunden til den dagbog var at jeg vidste det efterfølgende ville blive rigtig svært og en kæmpe rutchebane. Men på trods af, jeg var sååååå afklaret med hele det efterfølgende forløb. Var jeg reelt set ikke klar over, hvor hårdt det var, før jeg stod i det.

Tja smilet på læberne og i øjnene virkere mere ægte dengang end nu

Tja smilet på læberne og i øjnene, virkere mere ægte dengang end nu.

Tanken om en stram kjole nu. Det kan mit hoved slet ikke samarbejde med.

Tanken om en stram kjole nu. Det kan mit hoved slet ikke samarbejde med.

Uanset hvor vild en oplevelse det har været og uanset hvor meget, det i ny og næ kribler i fingrene for at komme på scenen igen. Anbefaler jeg ikke andre at gøre det. Jeg anbefaler andre at nyde deres frihed, vennekreds og familie. Og huske på at livskvalitet, er det der i bund og grund gør en lykkelig. Go for it hvis livskvalitet er store muskler, masser af cardio og afvejning af mad og at overlade din krop til et andet menneske. Men jeg tvivler på de fleste, hvis de skal være ærlig og mærke efter aller inderst inde, ser det som livskvalitet.

Jeg har valgt at dele lidt af de ting, jeg har skrevet i min dagbog. Selvom det er meget personlig. Håber jeg lidt, det kan hjælpe folk udefra, til at forstå hvad nogle atleter går igennem. Og at det virkelig er tiden efter scenen, hvor det er meget vigtig at forstå de ord der bliver sagt og blikke der bliver sent, kan gøre ufatlig ondt. Uanset hvad der er ment med det. En atlet der skal til at forholde sig til sin krop efter scenen, er meget sårbar og det er virkelig små ting der kan smadre det hele.

Et ægte grin

Et ægte grin

Jeg laver et nyt opslag, når jeg har fået sammensat lidt af de vigtigste pointer, fra min dagbog. (Den er lang… Så der går nok et par dage).

Dengang havde jeg det ok i en bikini. Nu væmmes jeg ved tanken om at skulle vise mig i en bikini

Dengang havde jeg det ok i en bikini. Nu væmmes jeg ved tanken om at skulle vise mig i en bikini

fotoshoot

20151030-_MG_9862 20151030-_MG_9873 20151030-_MG_9881 20151030-_MG_9846 20151030-_MG_9833 20151030-_MG_9840 20151030-_MG_9834 20151030-_MG_9850

Jeg har idag været til fotoshoot, hos Lasse Baltzer. Tjek ham ud, han er virkelig dygtig. Jeg følte mig på intet tidspunkt utryg og han var rigtig god til at korrigere. Planen er at der skal laves udviklings billeder, så man kan se muskelmassen vokse gang for gang. Jeg glæder mig allerede til næste gang 🙂

10 % rabat kode

Skærmbillede 2015-09-08 kl. 16.02.00

Se lige en opdagelse jeg gjord mig på ecco jeg er persontlig fan af gode tilbud.

Jeg har siden,  jeg så en anden blogger skrive om dette vidunder, drømt om soft 7 ladies. Men på en SU er det mange penge at finde. Så når jeg opdager jeg kan få 10 % rabat. Kom jeg da lige drømmen lidt tætter.

Jeg måtte lige dele dette tilbud, med alle jer andre. Så i ikke bliver snydt for dette tilbud.

Jeg trode aldrig jeg skulle forelske mig i et par ecco sko. Men helt seriøst de her sko, de er et must. De er super fede og komfortabel. Jeg har været nødtil at stikke min fod i et par og  jeg lyver ikke, når jeg siger jeg aldrig har haft så behaglige sko på før. om jeg så skal leve af grød og vand i 6 mdr. må jeg bare eje dem. Jeg er ret sikker på, det ikke kun er mine fødder der ville elske disse sko.

inlæget er skrevet fra hjertet/hjernen og er ikke sponsoreret.

Skærmbillede 2015-09-08 kl. 16.58.04

Skærmbillede 2015-09-08 kl. 16.24.34Skærmbillede 2015-09-08 kl. 16.26.54

 

En god fødselsdag.

IMG_1672 IMG_1673 IMG_1675 IMG_1680 IMG_1684 IMG_1689 IMG_1691 IMG_1694 IMG_1699 IMG_1700 IMG_1704 IMG_1706 IMG_1761 IMG_1858

Jeg har haft den mest fantastisk fødselsdag. Det er godt nok ved at være noget tid siden (29/7). Men den her oplevelse fortjener et indslag.

Jeg hader at have fødselsdag. Mest fordi jeg de sidste mange år bare har følt mig glemt, på min fødselsdag. Efter jeg har fået min søn, er jeg altid forduftet og har lavet et el. andet børnevenlig, bare mig og sønnike. I år var ikke en undtagelse.

Vi tog en tur til Århus, hvor vi skulle se cirkus summarum. åhhh gud en kø vi kom til. Jeg gik hend og blev lidt pessimistisk, men vi stod der og vendtede. Men det blev hurtig gjordt til skamme, da vi kom inde på pladsen. Udenfor teltet var der stilt aktiviteter op for ungerne, så vendtetiden gik nærmest alt for hurtig. De skulle dog stå i kø og når det var deres tur havde de ca. 5 min i aktiviteterne. Det var faktisk super godt, da der så ikke var en overflod af børn, der hopped ind i hinanden. I deres lille shop havde de forskellige rammasjang ting og motor milles briller, skulle helt klart med hjem.

Da vi bestilte billetterne, var er mulighed for at bestille en taske med vand, program, lidt slik, en drikkedunk, en madkasse samt en popcorn billet og popcorn høre sig jo til i et cirkus.

Forstillingen var super god, børnene blev virkelig revet med og min søn var dybt ulykkelig da den sluttede. Han kunne sagtens have set 2 timer mere. Det var den størst gave, at se sønnike så glad. Jeg kan kun anbefalde denne oplevelse. Jeg sider ihverftfald klar ved tastaturet, når de udgiver billetter til 2016 forstillingen.

Desværre måtte man ikke tage billeder under forstillingen, derfor er der ingen billeder inden fra teltet. Men jeg garantere for det var en fest.

Jeg lavede tidler et indslag om min søn der havde købt en gave til mig Her. må heler lige afsløre indholdet. Jeg var glad, han havde virkelig ramt plet.

IMG_1659

Sønen har været på indkøb

Jeg har en søn, med et hjerte af guld. Han tænker virkelig meget på andre og at de skal være glade og have det godt.  

Ja jeg indrømmer, jeg er nok kommet til at lære min søn at metralisme giver glæde (han elsker at få nye ting og er mega forkælet). Jeg er ikke stolt af det. Men så aligevel, når han ønsker at købe en gave til mig. Fordi jeg snart har fødselsdag, så bliver jeg sku lidt varm om hjertet. og selvføgelig skal han have lov, at købe en fødselsdagsgave til sin mor. 

(Han kunne jo også bare tegnet en tegning,  ja I Know. Men det gjord han ikke).

Men som enlig mor, hvordan gør man så lige? Jo vi tager da på shopping tur, finder en forretning (Glitter med udsalg wee) og mor her vender ryggen til. Mens sønnike får hjælp af ekspidienten, til at få pengene til at gå op, med en gave. Folk grinte lidt ved, ikke om det var fordi, der stod en lille 5 årig dreng og var så stolt over at købe en gave til sin mor. El. Om de syndes det var lidt gak gak, at jeg lod ham gøre det. But I Don’t care, min søn er pave stolt… Uhhh jeg er spændt på, hvad der gemmer sig i den fine gave. Og glæder mig som et lille barn, til at pakke den op. Der er lagt stor kærlighed i den gave, det er jeg sikker på. Og ja sønnike glæder sig sååå meget, til at jeg skal have den. Det bliver 5 meget lange dage.